Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Embla Hue - Knitamore

Salgspris35,00 kr

Embla Hue er en skøn hue med fletningssnoninger og drejet ribkant, som bukkes ind forneden. Huen sidder godt på hovedet og føles på grund af snoningerne dejlig tæt og varm.

Embla Hue strikkes nedefra og op med en drejet rib til ombuk. Efter ribkanten vendes arbejdet, og resten af huen strikkes med fletningssnoninger, som bliver smallere mod toppen af huen. Huen strikkes med magic loop-teknik, men der kan også anvendes strømpepinde i de angivne mål, lige som der kan anvendes en 40 cm rundpind på huens nederste del

Huen passer sammen med Embla Neck Warmer og Embla Vanter.

Størrelser: S (M) L 

Mål: Huens mål passer til hovedomkreds på 47-52 (52-57) 57-62 cm. Længde: 23 (24) 25 cm.

Strikkefasthed: 21 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (100 cm / evt. 40 cm til den drejede ribkant) og rundpind 4,5 mm (100 cm), hvis der strikkes med magic loop-teknik. Alternativt kan anvendes strømpepinde i samme størrelser. Hjælpepind str. 2,5-4 mm til snoningerne.

Garnforslag fra Smuksak: 1 tråd VIP Cashmere/Merino (50 g / 200 meter) sammen med Silk Mohair (25 g / 212 meter) eller Kimsa (25 g / 200 meter)

Garnforbrug: ca. 50 (65) 75 g VIP strikkes sammen med ca. 20 (25) 30 g Silk Mohair eller Kimsa

OBS: Modellen på billederne er strikket i garn fra andet garnmærke, hvilket også vil fremgå i opskriften.
Embla Hue - Knitamore
Embla Hue - Knitamore Salgspris35,00 kr

Gratis fragt køb over 399 kr.

Personling kundeservice

udvidet returret på garn (60 dage)

vask dit hjemmestrik skånsomt med eucalan

For at bevare dit hjemmestrik blødt, smukt og holdbart anbefales håndvask med Eucalan – en skånsom og drøj uldsæbe uden skylning.

SÅDAN GØR DU:

1. Fyld en balje/vask
Brug lunkent vand (ca. 30 °C). Tilsæt ca. 5 ml (en teskefuld) Eucalan pr. 4 liter vand.

2. Læg strikken i blød
Placér dit hjemmestrik i vandet, så det er helt dækket. Lad det ligge i blød i ca. 15 minutter.

3. Centrifuger eller pres vandet ud
Tag strikken op af vandet – Eucalan skal ikke skylles ud, da ulden har gavn af lanolinen. Pres vandet forsigtigt ud, uden at vride. Centrifuger din strik på 800-1200 omdrejninger.
OBS: Du skal være sikker på, at din vaskemaskine ikke tager koldt vand ind ved centrifugering. Alternativt kan overskydende vand presses nænsomt ud ved at rulle strikken i et håndklæde og presse forsigtigt.

5. Tør fladt
Læg strikken i facon (efter mål fra opskrift) og lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.