Butik Smuksak
I Butik Smuksak finder du et stort udvalg af garn af eget mærke samt af førende italienske mærker, som producerer garn af høj kvalitet. Vi er de første til at introducere det italienske mærke Lana Gatto på det danske marked. Grundet vores tætte og langvarige samarbejde, har vi mulighed for at lave vores helt egne farvekort og eksklusive garnkvaliteter. Derudover har vi løbende tilføjet vores egne, nøje udvalgte garnkvaliteter, som hører under Smuksaks eget garnmærke. Derfor er vi nu blevet et duo-brand, hvor vi tilbyder de bedste kvaliteter fra både Lana Gatto og Smuksak til altid gode priser. Vi er nemlig af den overbevisning, at lækre garnkvaliteter skal være tilgængelige for alle strikkere.
Vores webshop har eksisteret siden 2015 og er kun blevet større med tiden. Vores varesortiment udvikler sig konstant, så vi altid kan tilbyde nyt, unikt og spændende garn til vores kunder.

Kærlighed til garn & håndværk
Butik Smuksak er skabt ud fra en kærlighed til garn, godt håndværk og den ro, der kan findes i kreative projekter. Smuksak begyndte som et lille butiksfællesskab mellem kreative kvindelige iværksættere med fokus på interiør og design. Senere førte Yanina stedet videre og gjorde en langvarig drøm til virkelighed med sin egen webshop med garn og håndstrik til børn.
I dag har Butik Smuksak udviklet sig til et univers med fokus på garn og strikketilbehør. Yanina står for den daglige drift og udvikling af strikkeopskrifter. Rikke, som startede ud som trofast kunde og senere fastansat, står bag vores content og deler stemninger, farver og inspiration på webshoppen, sociale medier og i nyhedsbreve.
For os er strik mere end bare masker. Det er ro, nærvær, inspiration og et fælles sprog. Det er dét, vi hver dag arbejder for at samle i Butik Smuksak.
Vores koncept
Hos Butik Smuksak tilbyder vi et helt unikt koncept, som tillader os at byde vores kunder på unikt og luksuriøst garn til lave priser sammenlignet med tilsvarende kvaliteter.
Egen import - fordelagtige priser
Måske har du allerede lagt mærke til, at vores garn sælges til lavere priser i forhold til, hvad tilsvarende garn normalt koster. Det skyldes udelukkende det grundlag, at vi importerer direkte fra spinderiet og ikke arbejder med forhandlere. Vi sælger direkte fra vores webshops og butik og kan derfor tilbyde markedets bedste priser på cashmere, merino, silke og silk mohair.
Unikke farver og kvalitet
Vi udvider jævnligt vores farvekort med vores helt egne farver, som er nøje udvalgt med øje for sæson og tendenser. Vi sørger altid for at være på forkant med trends og tendenser inden for farver i modebilledet. På samme tid bestræber vi os på at finde smukke og unikke farver. Da vi længe har været forhandler af Lana Gatto garn, har vi den unikke mulighed for selv at lave vores farvekort.
Begrænsede partier - Limited edition
Vi har et tæt samarbejde med producenterne af vores garn. Ofte falder vi over nogle udgåede varer eller restpartier, hvor vi hurtigt slår til, så I kan købe garnet til langt under markedspris. Derfor vil du ofte støde på garner i Limited Edition, som vi kun har i en begrænset periode, så længe lager haves. Det gør til gengæld, at vi kan sælge luksuriøse og unikke garner til lave priser.
Garn med omtanke for omverdenen
Hos Butik Smuksak går vi op i, at det garn vi sælger er produceret med omtanke for miljø, mennesker og dyr. Det er vigtigt for os, at vores værdier stemmer overens med de spinderier, vi indkøber garn fra.
Vores garn er mulesing-frit og fri for superwash. Derudover forhandler vi også garntyper af genanvendte materialer, Oeko-tex certificeret garn, RWS-certificeret garn og økologiske garnkvaliteter.








