Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Augustins no. 5

Salgspris50,00 kr

Augustins no. 5  er en fin og feminin kortærmet bluse med et fyldigt skørt, ombukkede kanter og i-cord sløjfer som binder blusen sammen bagtil.
Modellen strikkes oppefra og ned og er monteringsfri. Blusens ærmer dannes ved hjælp af teknikken German Short Rows, hvilket giver dem en let puffet effekt. Blusen er i sin pasform ikke tætsiddende, men med et luftigt bevægrum.
Med sine angivne mål, er blusen en lidt kort model fortil, hvilket gør sig rigtig fint hvis man eksempelvis har en kjole indenunder. Ønsker man den dog længere, øg da skørtets længde - husk da at påregne ekstra garn i forbrug.
Størrelse: xs (s) m (l) xl (xxl)
Mål: Din overvidde ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm. 
Længde, målt MF: ca 50 (52) 54 (56) 58 (60) cm, eller ønsket længde.
Vejledende pinde: rundpind 9 + 10 mm ( 40 / 60 / 80 cm).
Strikkefasthed: 10 x 14 m = 10 x 10 cm i glatstrik.
Garnalternativ fra Smuksak: 1 tråd Reloved Merino (230m/50g) eller Rustica (350m/100g) sammen med 2 tråde Silk Mohair (212m/25g). Strikkes i 3 tråde i alt.
Forbrug: 150 (150) 200 (200) 250 (250) g Reloved Merino eller 200 (200) 250 (300) 350 (350) g Rustica + 150 (150) 200 (200) 250 (250) g Silk Mohair
Husk strikkeprøve.
OBS: Modellen på billederne er strikket i andet garn end Smuksaks garn og derfor vil der også fremgå andre materialer i filen.
Augustins no. 5
Augustins no. 5 Salgspris50,00 kr

Gratis fragt køb over 399 kr.

Personling kundeservice

udvidet returret på garn (60 dage)

vask dit hjemmestrik skånsomt med eucalan

For at bevare dit hjemmestrik blødt, smukt og holdbart anbefales håndvask med Eucalan – en skånsom og drøj uldsæbe uden skylning.

SÅDAN GØR DU:

1. Fyld en balje/vask
Brug lunkent vand (ca. 30 °C). Tilsæt ca. 5 ml (en teskefuld) Eucalan pr. 4 liter vand.

2. Læg strikken i blød
Placér dit hjemmestrik i vandet, så det er helt dækket. Lad det ligge i blød i ca. 15 minutter.

3. Centrifuger eller pres vandet ud
Tag strikken op af vandet – Eucalan skal ikke skylles ud, da ulden har gavn af lanolinen. Pres vandet forsigtigt ud, uden at vride. Centrifuger din strik på 800-1200 omdrejninger.
OBS: Du skal være sikker på, at din vaskemaskine ikke tager koldt vand ind ved centrifugering. Alternativt kan overskydende vand presses nænsomt ud ved at rulle strikken i et håndklæde og presse forsigtigt.

5. Tør fladt
Læg strikken i facon (efter mål fra opskrift) og lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.