



Augustins No. 29
Mål: Din overvidde: ca 80-90 (100-110) 120-130 (140-150) cm
Cardiganens overvidde: ca 115 (135) 155 (175) cm.
Længde: målt MB fra halskanten og nedefter. Ca. 52 (57) 62 (67) cm.
Bevægelsesrum: Bevægelsesrummet for denne cardigan er på ca. 25-35 cm afhængigt af din/ jeres overvidde. Når du/I vælger størrelse, tag da udgangspunkt i din/ jeres egen målte overvidde, og lad denne være bestemmende for, hvilken størrelse du/I strikker. Hvis din/jeres overvidde ligger mellem 2 størrelser, anbefales det for denne model at vælge den mindste størrelse.
Vejledende pinde: Rundpinde 6 + 7 mm (længderne 60 og 80 anbefales).
Strikkefasthed: 14 m x 18 rækker = 10 x 10 cm på pind 7 mm i drejet rib.
Anbefalet garn fra Smuksak: 1 tråd Misina (100m/50g) sammen med 1 tråd Silk Mohair (212m/25g)
Forbrug: 550 (600) 600 (650) g Misina og 150 (150) 150 (150) g Silk Mohair
Øvrigt: 3 (3) 4 (4) knapper med en diameter på ca 2-3 cm, 1 nål til montering.
Arbejdsgang: Cardiganens krop strikkes frem og tilbage efter mønsterrapport, startende med bagstykket og sluttende med de 2 forstykker. Rundt langs hals- og forstykkernes kant, opsamles der masker til strikning af den afsluttende I-cord knappestolpe. Der samles langs for og bagstykke masker op til ærmer i hver side, hvorefter disse strikkes rundt efter mønsterrapport. Afslutningsvist sammensyes kroppens sider med maskesting og der påsyes knapper og dannes knaphuller.
Vælg muligheder





vask dit hjemmestrik skånsomt med eucalan
For at bevare dit hjemmestrik blødt, smukt og holdbart anbefales håndvask med Eucalan – en skånsom og drøj uldsæbe uden skylning.
SÅDAN GØR DU:
1. Fyld en balje/vask
Brug lunkent vand (ca. 30 °C). Tilsæt ca. 5 ml (en teskefuld) Eucalan pr. 4 liter vand.
2. Læg strikken i blød
Placér dit hjemmestrik i vandet, så det er helt dækket. Lad det ligge i blød i ca. 15 minutter.
3. Centrifuger eller pres vandet ud
Tag strikken op af vandet – Eucalan skal ikke skylles ud, da ulden har gavn af lanolinen. Pres vandet forsigtigt ud, uden at vride. Centrifuger din strik på 800-1200 omdrejninger.
OBS: Du skal være sikker på, at din vaskemaskine ikke tager koldt vand ind ved centrifugering. Alternativt kan overskydende vand presses nænsomt ud ved at rulle strikken i et håndklæde og presse forsigtigt.
5. Tør fladt
Læg strikken i facon (efter mål fra opskrift) og lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.