Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Augustins Basics No. 2

Salgspris50,00 kr

Augustins Basics no. 2 er chunky (og hurtigt strikket) basissweater med brede ærmer og i-cord kant, som giver et feminint touch. Den kan strikkes i to længder.
Størrelse: a (b) c (d) e (f) g (h).
Din overvidde: 80 (90) 100 (110) 120 (130) 140 (150) cm.*
Sweaterens overvidde (efter vask): 112 (120) 132 (140) 152 (160) 172 (180) cm.
Fuld længde, målt MF fra under halskanten og nedefter:
- Lang version: 52 (54) 56 (58) 60 (62) 64 (66) cm.
- Kort version: 42 (44) 46 (48) 50 (52) 54 (56) cm.
Bevægelsesrum: Bevægelsesrummet for denne sweater er på ca. 30 cm afhængigt af din/jeres overvidde. Når du/I vælger størrelse, tag da udgangspunkt i din/jeres egen målte overvidde, og lad denne være bestemmende for, hvilken størrelse du/I strikker.
Strikkefasthed: 10 m x 15 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik, på rundpind 9 mm (efter vask).
Pind: Der strikkes med 2 pindestørrelser:
- Rundpind 8 mm (længden 60 cm anbefales).
- Rundpind 9 mm (længderne 40, 60 og 80 cm anbefales).
Anbefalet garn fra Butik Smuksak: 2 tråde Misina 100% uld (50g = 100m) sammen med 1 tråd Silk Mohair (25g = 212m). Der strikkes i tre tråde i alt.
Forbrug:
Lang version
- Misina: 600 (650) 700 (750) 800 (850) 900 (950) g.
- Silk Mohair: 75 (75) 100 (100) 100 (100) 125 (125) g.
Kort version
- Misina: 500 (550) 600 (650) 700 (750) 800 (850) g.
- Silk Mohair: 75 (75) 75 (75) 100 (100) 100 (100) g.
Arbejdsgang: Denne sweater strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik, med raglanudtagninger på bærestykket. Sweateren har brede ærmer, og alle kanter afsluttes med en tværgående I-cord.
OBS: Modellen på billederne er strikket i andet garn end Smuksaks garn og derfor vil der også fremgå andre materialer i filen.
Augustins Basics No. 2
Augustins Basics No. 2 Salgspris50,00 kr

Gratis fragt køb over 399 kr.

Personling kundeservice

udvidet returret på garn (60 dage)

vask dit hjemmestrik skånsomt med eucalan

For at bevare dit hjemmestrik blødt, smukt og holdbart anbefales håndvask med Eucalan – en skånsom og drøj uldsæbe uden skylning.

SÅDAN GØR DU:

1. Fyld en balje/vask
Brug lunkent vand (ca. 30 °C). Tilsæt ca. 5 ml (en teskefuld) Eucalan pr. 4 liter vand.

2. Læg strikken i blød
Placér dit hjemmestrik i vandet, så det er helt dækket. Lad det ligge i blød i ca. 15 minutter.

3. Centrifuger eller pres vandet ud
Tag strikken op af vandet – Eucalan skal ikke skylles ud, da ulden har gavn af lanolinen. Pres vandet forsigtigt ud, uden at vride. Centrifuger din strik på 800-1200 omdrejninger.
OBS: Du skal være sikker på, at din vaskemaskine ikke tager koldt vand ind ved centrifugering. Alternativt kan overskydende vand presses nænsomt ud ved at rulle strikken i et håndklæde og presse forsigtigt.

5. Tør fladt
Læg strikken i facon (efter mål fra opskrift) og lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.