






Floralia Scarf - Knitamore
Gratis fragt (min. 499 kr)
Hurtig levering
Udvidet returret
Floralia Scarf er et fint og let tørklæde, der strikkes asymmetrisk med et smukt og feminint blomsterhulmønster. Tørklædet strikkes fra den smalle ende frem og tilbage. Der tages henholdsvis ind og ud i hver side, så formen bliver asymmetrisk.
Floralia Scarf kan strikkes stort og bruges som sjal eller det kan strikkes i en mindre størrelse og anvendes som tørklæde, der vikles om halsen. I en mindre størrelse vil det også kunne anvendes som bandana til hovedet. Bemærk, at tørklædet/sjalet vil sno sig, da det strikkes i glatstrik, hvilket er en del af designet.
Størrelser: Variabel størrelse – kan strikkes i ønsket størrelse.
Mål: Sjalet har et vingefang på 180 cm, tørklædet har et vingefang på 120 cm.
Størrelsesguide: Floralia Scarf kan strikkes så stort eller lille, som det ønskes. Følger du opskriften, får du et tørklæde, der kan vikles ca. 2 gange rundt om halsen.
Strikkefasthed: 23 masker x 37/38 pinde i mønsterstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm).
Garnforslag fra Smuksak: 2 tråde Baby Alpaca 100% (25 g = 200 m) eller 1 tråd Baby Alpaca 100% (25 g = 200 m) sammen med 1 tråd Kimsa (25 g = 200 m). Der strikkes i 2 tråde i alt.
Garnforbrug:
Tørklæde: 50 g Baby Alpaca 100% eller 25 g Baby Alpaca 100% sammen med 25 g Kimsa
Sjal: 100 g Baby Alpaca 100% eller 50 g Baby Alpaca 100% sammen med 50 g Kimsa
Den brune model er strikket i 2 tråde Baby Alpaca fv. SFN61 + SFN63
Sværhedsgrad: Middelsvær.
Vælg muligheder












