

Augustins No. 3
Augustins no. 3 er opskriften til alle de, som holder af en fin krave lige så meget som vi selv gør.
Med sin tydelige struktur gør den sig rigtig flot sammen med en bluse i et kontrastfuldt materiale og ønsker man at pifte sin gamle stikkede sweater en anelse op, kan kraven være en fin addition.
Størrelser: xs (s) m (l) xl (xxl)
Vejledende pinde: rundpind 6 mm ( 60 cm)
Strikkefasthed: 16 m x 22 m = 10 cm i glatstrik.
Anbefalet garn fra Smuksak: 2 tråde Shetland Wool (280m/50g)
Forbrug: 100 g Shetland Wool
Arbejdsgang: Kraven strikkes frem og tilbage, oppefra og ned med dobbelt tråd og i-cord bindebånd. Kraven afsluttes ved at strikke en ombukket picotkant.
Husk strikkeprøve.
OBS: Modellen på billederne er strikket i andet garn end Smuksaks garn og derfor vil der også fremgå andre materialer i filen.
Vælg muligheder



vask dit hjemmestrik skånsomt med eucalan
For at bevare dit hjemmestrik blødt, smukt og holdbart anbefales håndvask med Eucalan – en skånsom og drøj uldsæbe uden skylning.
SÅDAN GØR DU:
1. Fyld en balje/vask
Brug lunkent vand (ca. 30 °C). Tilsæt ca. 5 ml (en teskefuld) Eucalan pr. 4 liter vand.
2. Læg strikken i blød
Placér dit hjemmestrik i vandet, så det er helt dækket. Lad det ligge i blød i ca. 15 minutter.
3. Centrifuger eller pres vandet ud
Tag strikken op af vandet – Eucalan skal ikke skylles ud, da ulden har gavn af lanolinen. Pres vandet forsigtigt ud, uden at vride. Centrifuger din strik på 800-1200 omdrejninger.
OBS: Du skal være sikker på, at din vaskemaskine ikke tager koldt vand ind ved centrifugering. Alternativt kan overskydende vand presses nænsomt ud ved at rulle strikken i et håndklæde og presse forsigtigt.
5. Tør fladt
Læg strikken i facon (efter mål fra opskrift) og lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.