




Embla Vanter - Knitamore
Gratis fragt (min. 499 kr)
Hurtig levering
Udvidet returret
Varm dig med disse fine Embla Vanter – de skønneste strikkede vanter med fletningssnoninger, der snor sig ud på håndryggens side af vanterne. Vanterne har drejet ribkant forneden og sidder godt på hænderne.
Embla vanter strikkes fra håndleddet og frem mod fingrene med en drejet ribkant og fletningssnoninger på håndryggens side, som bliver smallere mod spidsen af fingrene. Vanterne strikkes med magic loop-teknik på en lang rundpind, men der kan også anvendes strømpepinde i de angivne mål.
Vanterne passer sammen med Embla Neck Warmer og Embla Hue.
Størrelser: S (M) L
Mål: Omkreds: 17 (19) 21 cm. Længde: 27 (28,5) 30 cm.
Størrelsesguide: For at finde den rette størrelse måles håndens omkreds ved knoerne. Størrelserne S (M) og L svarer til en håndomkreds på ca. 17-18 (18-20) 20-22 cm. Vanterne sidder til om hånden. Hvis du har en bred kort hånd, kan du evt. strikke str. L, men afslutte som str. M. Derved får du en bred vante, som er lidt kortere end str. L.
Strikkefasthed: 21 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 cm til den drejede ribkant) og rundpind 4,5 mm (80/100 cm), hvis der strikkes med magic loop-teknik (alternativt kan anvendes strømpepinde i samme størrelser). 4 strømpepinde str. 4,5 mm til tomlen. Hjælpepind str. 2,5-4 mm til snoningerne.
Garnforslag fra Smuksak: 1 tråd VIP Cashmere/Merino (50 g / 200 meter) sammen med Silk Mohair (25 g / 212 meter) eller Kimsa (25 g / 200 meter)
Garnforbrug: ca. 50 (50) 55-65 g VIP strikkes sammen med ca. 15 (16) 18 g Silk Mohair eller Kimsa
Vælg muligheder










