Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Strikkekit - White Nights Summertop af Knitamore (MerinoCot)

Salgspris46,75 kr Normalpris55,00 kr

Kittet indeholder garn og digital strikkeopskrift
Vælg størrelse

Vi sender 5 dage i ugen med DAO365

Gratis fragt (min. 499 kr)

Hurtig levering

Udvidet returret

White Nights Summertop er en fin og sommerlig top med en mønsterdel nederst på kroppen, derefter et glat bærestykke med et feminint og tætsiddende snit.

Toppen strikkes rundt nedefra og op, først i hulmønster og derefter i glatstrik over brystet. Herefter lukkes ryggen af og der strikkes et topstykke til hvert bryst frem og tilbage, som afsluttes i en strop med hulmønster.

Stroppen strikkes, så den går helt om til ryggen, hvor den først strikkes sammen med rygstykket og derefter syes fast for bedre holdbarhed og udseende. Det anbefales at prøve toppen på undervejs, så du opnår den rette længde på både krop og bryststykke.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Toppens mål: Overvidde: ca. 66 (73) 80 (87) 94 (101) 108 cm. Længde: ca. 54 (54) 58 (59) 63 (64) 64 cm målt fra nederste ribkant til toppen af stop.

Størrelsesguide: White Nights Summertop har et negativt bevægelsesrum (ease) i forhold til brystmål. Et negativt bevægelsesrum betyder, at modellen er strikket til mindre mål, end kroppen har og dermed vil strække sig til at passe kroppen. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke toppen. Ønsker du en mere løstsiddende top, kan du evt. gå en størrelse op.

Strikkefasthed: 21 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60/80 cm) og 2 strømpepinde str. 2,5 mm.

Garnforslag fra Smuksak: ca. 150 (150) 200 (250-300) 300 (300) 300 g MerinoCot fra Lana Gatto (50 g / 125 meter)

OBS: Modellen på billederne er strikket i andet garn end Smuksaks garn og derfor vil der også fremgå andre materialer i filen.

Strikkekit - White Nights Summertop af Knitamore (MerinoCot)
Strikkekit - White Nights Summertop af Knitamore (MerinoCot) Salgspris46,75 kr Normalpris55,00 kr

Gratis fragt ved køb over 499 kr.

Personlig kundeservice

Udvidet 60 dages returret på garn