






Oliva Totebag - Knitamore
Gratis fragt (min. 499 kr)
Hurtig levering
Udvidet returret
Den fineste projekttaske strikket i vævestrik med stoffor, lommer til strikkegrejet og bindebånd til at trække tasken sammen med. Tasken er perfekt, når du skal transportere og opbevare dit strikketøj, men kan også bruges som toilettaske.
Oliva Totebag strikkes rundt på enten rundpind eller med strømpepinde i vævestrik. Først strikkes bundstykket frem og tilbage i mønster 1, hvorefter der samles masker op hele vejen rundt om bunden. Herfra strikkes der rundt i mønster 2. Ved toppen af tasken deles arbejdet i to dele, som strikkes færdige hver for sig i mønster 1 og afsluttes med en glatstrikket kant, der ombukkes og syes sammen til sidst. Denne kant fungerer som løbegang til en stofsnor til at trække tasken sammen. Foret med lommer syes først sammen på maskine og derefter monteres det i tasken.
OBS: Stof til for kan ikke købes hos Smuksak. Besøg din lokale hobbyforretning.
Størrelser: One size
Størrelsesguide: Taskens mål passer, hvis du overholder strikkefastheden, dog vil du nemt kunne regulere stofforet, hvis det ikke lykkes dig at overholde strikkefastheden helt. Sørg for at måle din strikkede taske, inden du klipper stof ud, så du sikrer dig, at begge dele passer sammen.
Strikkefasthed: 27 masker x 34 pinde (målt i rækken med vrangmasker) i vævestrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 3,0 mm og 3,5 mm (60 cm), strømpepinde 3,5 mm.
Taskens mål: Bund: 12 x 24 cm, højde: 28 cm.
Garnforslag fra Smuksak: 1 tråd VIP (Cashmere/Merino) 50 g / 200 meter eller Perlata d'Australia 50 g / 233 meter eller Reloved Merino 50 g / 230 meter sammen med 1 tråd Silk Mohair 25 g / 212 meter. Der strikkes i to tråde i alt
Garnforbrug: ca. 100 g VIP eller Perlata d'Australia eller Reloved Merino strikkes sammen med 50 g Silk Mohair
Sværhedsgrad: Middel.
Vælg muligheder












