






Lilja Tee - Knitamore
Gratis fragt (min. 499 kr)
Hurtig levering
Udvidet returret
Lilja Tee strikkes oppefra og ned i ét stykke. Der begyndes med opslagning af masker til hele nakkens bredde og få masker til skuldre og forstykker, og derefter strikkes der frem og tilbage med udtagninger til nakkerunding, skuldre og senere hals og kuppelærmer. Til sidst samles halsen og der strikkes rundt, mens der stadig tages ud til ærmer og ærmegab.
Det giver en fin og feminin skuldersøm og mulighed for at lave et let puf i ærmerne helt oppe ved skulderstykket. Lilja Tee er monteringsfri.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)
Toppens mål: Overvidde: ca. 77 (83) 90 (98) 103 (111) cm. Længde: ca. 55 (56) 57 (59) 61 (62) cm målt midt bag ekskl. ribkant i halsen. Vidde i ærmerib: ca. 27 (28) 28 (29) 31 (32) cm, udtrukket.
Størrelsesguide: Lilja Tee er en kortærmet strik med korte kuppelærmer med et let puf. Den har en konstruktion, der giver den et feminint og skræddersyet look. Det betyder, at den har et negativt ease på ca. 3-9 cm og dermed er designet til at strække sig efter kroppen. Størrelserne XS (S) M (L) XL og (2XL) svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke sweateren.
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40/60 cm og 80 eller 100 cm), rundpind 3,0 mm (40/80 cm). Alternativt kan der anvendes strømpepinde til ribkanter. Bemærk, til vores garnalternativ anbefales pind 4 mm til at ramme strikkefastheden. Husk en strikkeprøve.
Strikkefasthed: 21,5 m x 31 p i glatstrik på p 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Garnforslag fra Smuksak: 1 tråd Perlata d'Australia eller True Silk strikkes sammen med 1 tråd Silk Mohair
Garnforbrug: ca. 150-200 (200-250) 250 (250-300) (300-350) 350-400 g Perlata d'Australia eller True Silk strikkes sammen med ca. 75-100 (100-125) 125 (125-150) 150-175 (175-200) g Silk Mohair
OBS: Modellen på billederne er strikket i garn fra andet garnmærke, hvilket også vil fremgå i opskriften.
Vælg muligheder












